CO2 fra transport af fødevarer

Hvis en vare kommer fra et andet kontinent, er den typisk først transporteret i lastbil til en containerhavn. Derefter sejler den til en havn i Europa, fx Rotterdam, for til sidst at komme ind over grænsen med lastbil og køre til supermarkedskædens lagerterminaler. Varer fra det europæiske kontinent bliver for det meste kørt med lastbil hele vejen til lagerterminalerne. Varer fra Danmark bliver først transporteret i lastbil fra landbruget til der, hvor det bliver vasket, forarbejdet og pakket. Derefter til en lagerterminal. Fra terminalerne bliver varerne kørt ud til supermarkederne i lastbil.

Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) har været i supermarkedet og købe ind for at se på, hvor stor en del af den samlede klimapåvirkning, der stammer fra transporten.

Sådan har vi gjort

IMS har indkøbt en række af dagligdagens fødevarer. Udvalget af produkter repræsenterer varegrupperne animalske produkter, fisk, grøntsager og frugt. Produkterne er købt i COOP i juli 2008.

Herefter har vi beregnet udledningen af drivhusgasser både ved produktion og transport af fødevaren. Beregningerne er foretaget af Charlotte Louise Jensen som led i hendes bachelorprojekt på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

COOP har været behjælpelig med at bestemme de ruter, som fødevarerne følger. Det har fx betydning for CO2-udledningen, hvor langt en vare fra Australien er transporteret i lastbil, før den kommer med et containerskib.

Det samlede bidrag er baseret på fødevarens livscyklus og dermed alle de processer som fødevarens udsættes for, som produktion, behandling, transport etc.

Nedenfor kan du se CO2-beregninger for samtlige af de produkter, vi har indkøbt.

CO2-mængderne i de nedenstående tabeller refererer til den mængde CO2, der svarer til den samlede mængde drivhusgasser (CO2, metan, lattergas mv.), der udledes ved produktion og transport af produkterne. For at estimere hvor stor en mængde drivhusgasser, der udledes, er det nødvendigt at opstille en række forudsætninger og antagelser. Det er en af grundene til, at du kan finde andre værdier i andre kilder.

Produktionen af oksekød belaster klimaet

Transport af oksekød udgør kun en lille del af klimabelastningen set i forhold til det samlede bidrag fra oksekød. Det hjælper med andre ord ikke klimaet særligt meget, hvis du foretrækker dansk oksekød frem for australsk. Det, der hjælper, er at skære ned på forbruget af oksekød.

Premium oksekød - Australsk oksekød fra kødkvæg
	Fra Australien til Rotterdam	747 g CO2 pr kg
	Fra Rotterdam til COOPs ferskvareterminaler	62 g CO2 pr kg
	Fra terminaler til COOPs butikker	45 g CO2 pr kg
	TOTAL for transport af Premium australsk oksekød	855 g CO2 pr kg
For oksekød er der også et transportbidrag fra foderet brugt ved opdrætning som er 446 g CO2 pr kg	Total inkl. transport af foder	1.300 g CO2 pr kg
Samlet udledning af klimagasser	Produktion og transport	13.485 g CO2 pr kg *

* Vi antager, at der bliver udledt lige så mange klimagasser under opdræt af australske køer som danske køer.

Danish Crown oksekød - Dansk oksekød fra mælkekvæg
	Fra producent til slagteri	16 g CO2pr kg
	Fra slagteri til COOPs ferskvareterminaler	65 g CO2 pr kg
	Fra terminaler til COOPs butikker	45 g CO2 pr kg
	TOTAL for transport af Danish Crown dansk oksekød	126 g CO2 pr kg
For oksekød er der også et transportbidrag fra foderet brugt ved opdrætning som er 446 g CO2 pr kg	Total inkl. transport af foder	572 g CO2 pr kg
Samlet udledning af klimagasser	Produktion og transport	12.757 g CO2 pr kg

Produktionen af mælk belaster klimaet

For mælk gælder det samme som for oksekød; her bidrager transporten heller ikke det store til klimaforandringerne i forhold til bidraget fra produktionen af mælk.

Arla letmælk - Letmælk fra Danmark
	Fra landmænd til mejerier	34 g CO2 pr kg
	Fra mejerier til COOPs ferskvareterminaler	51 g CO2 pr kg
	TOTAL for transport af Arla letmælk fra Danmark	86 g CO2 pr kg
For mælk er der også et transportbidrag fra foderet brugt ved opdrætning som er 10 g CO2 pr kg	Total inkl. Foderbidrag	95 g CO2 pr kg
Samlet udledning af klimagasser	Produktion og transport	1.422 g CO2 pr kg

klimavenlige tomater har kørt langt

For tomater viser det sig, at det for klimaet godt kan betale sig at fragte tomaterne fra Sydeuropa. I Sydeuropa er det nemlig ikke nødvendigt at varme drivhusene op. Det er det derimod i Danmark, og derfor bidrager danske tomater med langt mere CO2 til atomsfæren end sydeuropæiske tomater, på trods af at de sydeuropæiske er fragtet betydeligt længere.

Læs mere om tomater, agurker og årstidernes frugt og grønt.

COOP tomat - Tomater fra Danmark
	Fra drivhuse på Fyn til COOPs ferskvareterminaler	35 kg CO2 pr ton
	Fra terminaler til COOPs butikker	45 kg CO2 pr ton
	TOTAL for transport af danske COOP tomater	80 kg CO2 pr ton
Samlet udledning af klimagasser	Produktion og transport	9.538 kg CO2 pr ton

Transport af kartofler har betydning

For kartofler er billedet helt anderledes, da det for klimaet er langt bedst, hvis du vælger så lokale kartofler som muligt.

CO2-udledningen under transport er ca. dobbelt så stor for de sydeuropæiske kartofler som for de danske kartofler.

COOP kartoffel - Kartofler fra Danmark
	Fra Store Vildmose til COOPs ferskvareterminaler	68 g CO2 pr kg
	Fra terminaler til COOPs butikker	45 g CO2 pr kg
	TOTAL for transport af danske COOP kartofler	113 g CO2 pr kg
Samlet udledning af klimagasser	Produktion og transport	665 g CO2 pr kg

* I beregningerne har vi antaget, et udledningen af klimagasser i forbindelse med sydeuropæiske kartofler er den samme som under produktionen af danske kartofler.

De lokale æbler er mest klimavenlige

CO2-udledning i forbindelse med æbler fra Sydamerika, Sydeuropa og Danmark er blevet vurderet. Konklusionen er entydig; jo længere æblerne er transporteret, jo mere CO2 bidrager æblerne med. Så også her hjælper du klimaet, hvis du vælger æbler, der er produceret så lokalt som muligt.

COOP æble - Æbler fra Frankrig
	Fra Norditalen til COOPs ferskvareterminaler	105 g CO2 pr kg
	Fra terminaler til COOPs butikker	45 g CO2 pr kg
	TOTAL for transport af franske æbler	150 g CO2 pr kg
Samlet udledning af klimagasser	Produktion og transport	694 g CO2 pr kg

COOP æble - Æbler fra Argentina
	Fra Argentina til Rotterdam	390 g CO2 pr kg
	Fra Rotterdam til COOPs ferskvareterminaler	62 g CO2 pr kg
	Fra terminaler til COOPs butikker	45 g CO2 pr kg
	TOTAL for transport af argentinske COOP æbler	497 g CO2 pr kg
Samlet udledning af klimagasser	Produktion og transport	1.243 g CO2 pr kg

Opdrættede lokale fisk er mest klimavenlige

Det er muligt, at danske rødspætter samlet set bidrager med mere CO2 end opdrættede vietnamesiske fisk. Det til trods for at transporten i forbindelse med opdrættede vietnamesiske fisk bidrager med betydeligt mere CO2 end for de danske fisk. Vi ved nemlig fra andre undersøgelser, at fangsten af fisk kan være forholdsvis klimabelastende. Det hænger fx sammen med, at det kan være energikrævende at trække trawlet efter fiskerbådene. CO2-udledningen i forbindelse med opdræt af fisk er mellem 20 og 40 procent mindre, end når det handler om fisk fanget på det åbne hav, ifølge rapporten "Transportens Betydning for Miljøbelastningen fra Fødevarer". '

Det har dog ikke været muligt, at bestemme den samlede udledning af klimagasser i forbindelse med fangst, produktion og transport af de valgte fisk.

Akerseas - Rødspætter fra Nordsøen
	Fra fangstområde til landingspunkter på Jyllands vestkyst	114 g CO2 pr kg
	Fra landingsområder til Arkerseas hovedkontor (rensning, filetering)	46 g CO2 pr kg
	Fra Akersea til COOPs ferskvareterminaler	50 g CO2 pr kg
	Fra terminaler til COOPs butikker	45 g CO2 pr kg
	TOTAL for transport af rødspætter	255 g CO2 pr kg
Samlet udledning af klimagasser	Produktion og transport	Kendes ikke

Butlers Choice Pangasius - Opdrættet Pangasius fra Vietnam
	Fra opdrætningsanlæg til Hochiminh City, hvor Pangasius fragtes med skib fra	23 g CO2 pr kg
	Fra Hochiminh til Hamburg (skib)	585 g CO2 pr kg
	Fra Hamburg til COOPs ferskvareterminaler	28 g CO2 pr kg
	Fra terminaler til COOPs butikker	45 g CO2 pr kg
	TOTAL for transport af Pangasius	681 g CO2 pr kg
Samlet udledning af klimagasser	Produktion og transport	Kendes ikke

Begrænsninger i undersøgelsen

Energiforbruget til evt. køling af varerne under transport er ikke inddraget i beregningerne. Heller ikke emballagen indgår i undersøgelsen.

Se også

• Klima fra jord til butik

• Bag om CO2 fra transport af fødevarer