Fokus på solcreme

Fokus på solcreme

Brug den rigtige mængde solcreme, lyder et godt råd. Læs her, hvordan du kan tage hensyn til miljø og sundhed.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Mobilen kan give allergi

13. december 2011
Hver femte afgiver for meget nikkel
Mobilen kan give allergi

Hver femte undersøgte mobiltelefon afgav for meget nikkel

Hvis du lægger en mobiltelefon under juletræet i år, kan du være uheldig at give allergi med i gaven. Mange ”mobiler” afgiver nemlig mere nikkel, end de må. Det viser en ny undersøgelse fra Videncenter for Allergi, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Contact Dermatitis. Mobiltelefonen kan blive tjekket for nikkel allerede juleaften, hvis du giver et nikkel-testsæt som ekstra gave.

Nikkel er et metal, som kan give allergi. Det kan frigives fra blanke metalgenstande som f.eks. smykker, knapper, lynlåse, spænder, briller, mønter, nøgler, mobiltelefoner og værktøj. Smykker, briller og spænder er den hyppigste årsag til nikkelallergi.

Nikkelallergi er for livet

I undersøgelsen er 50 nyindkøbte mobiltelefoner fra det danske marked blevet testet for afgivelse af nikkel med et nikkel-testsæt. Ni af telefonerne viste sig at afgive mere nikkel end loven tillader, og kan dermed være skyld i at dem, der bruger telefonen, får allergi.

- Det er uheldigt, at forbrugerne ikke kan regne med, at producenterne overholder lovgivningen. Hvis man en gang har udviklet nikkelallergi, kommer man ikke af med den igen. Det er derfor en god ide, at begrænse hudkontakten med produkter, der indeholder nikkel, siger Rikke Bille, testkoordinator i Informationscenter for Miljø & Sundhed.

De ni mobiletelefoner, der afgav mere nikkel end grænseværdien er HTC Legend, HTC Snap, HTC Tattoo, Samsung LGH-L700, Samsung GTS8300, Samsung SGH-i900, SGH-F480, Samsung Galaxy s i9000 og Samsung SGH507.

Lovændring har ikke ændret noget

Videncenter for Allergi lavede også i 2007 en undersøgelse af mobiltelefoner solgt i Danmark. Dengang var det ligeledes hver femte mobil, som afgav nikkel i koncentrationer, der kan give allergi.

EU's nikkeldirektiv blev revideret i 2009. Hermed blev mobiltelefoner også omfattet af loven. Det betyder at mobiltelefoner skal leve op til lovgivningen mht. hvor meget nikkel, der må afgives fra metaldele, som kan komme i længerevarende hudkontakt.

EU's nikkeldirektiv sætter grænser for, hvor meget nikkel, genstande må frigive. Piercingsmykker og ørestikkere, som indsættes i huller i ører eller resten af kroppen, må ikke frigive mere end 0,2 µg/cm²/uge. Andre nikkelholdige produkter, der er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden f.eks. smykker, og mobiltelefoner må ikke frigive mere end 0,5 µg/cm²/uge.

Men på trods af lovændringen er det altså stadig hver femte mobiltelefon, som afgiver nikkel i mængder, der kan forårsage nikkelallergi.

Det kan du selv gøre

Hvis du ønsker at undgå at udvikle allergi overfor nikkel, er der flere ting du kan være opmærksom på.

  • Du kan selv teste, om et produkt afgiver for meget nikkel ved at bruge et nikkel-testsæt. Sættet er enkelt at bruge, og resultatet viser sig som en lyserød farve på en vat-pind, hvis produkterne afgiver for meget nikkel. Du kan f.eks. købe sættet på apoteket.

  • Du kan prøve at spørge forhandleren, om produktet indeholder nikkel og efterspørge nikkel-frie produkter. Forhandleren er dog ikke forpligtiget til at vide, om produktet indeholder nikkel.

  • Får du eksem efter brug af et produkt, du mistænker for at indeholde nikkel, så stop straks brugen af det. Hvis eksemet er længerevarende eller voldsomt, bør du søge læge.

  • Hvis du allerede har nikkelallergi, bør du så vidt muligt helt undgå hudkontakt med produkter, som afgiver nikkel.

Du kan få mere viden

 

Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.

Handlinger tilknyttet webside
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Afmeld nyhedsbrevet

Her kan du melde dig fra som abonnent

Råd til nye og kommende forældre

Pjece om kemiske stoffer i produkter til små børn og gravide

Gratis pjece om kemiske stoffer i produkter til små børn og gravide

Tema om personlig pleje

Tema20112x3.jpg

En guide til når du køber kosmetik og andre produkter til personlig pleje